Egnshistorisk Forening

GENERELT OM FORENINGEN: Velkommen til Egnshistorisk Forening for Jegindø og Thyholm. Egnshistorisk Forening arbejder lokalt for at fortælle om vores historie. Hjørnestenene er et meget flot årsskrift, foredrag, en årlig udflugt, støtte til arkivet og ellers ivrig deltagelse i at bevare og oplyse om egnens historie. 

MEDLEMSSKAB: Man kan blive medlem af foreningen for 125 kr. årligt. For dette beløb modtager du også årsskriftet, som udkommer op til jul. Henvendelse til Berith Dueholm Olesen, e-mail: berith.olesen@hotmail.com

HJEMMESIDE: Egnshistorisk Forening har sin egen hjemmeside, hvor man kan gå på opdagelse i de projekter, foreningen medvirker i samt finde oplysninger om bestyrelse og vedtægter: www.thyholm.lokalarkiver.dk

EN GLEMT KILDE BLEV VAKT TIL LIVE: I 2010 gjorde foreningen et solidt stykke arbejde for at genetablere den lidt “glemte” Sct. Mauritiuskilde ved Serup Strand. Få den fascinerende historie bag én af Thyholms mange kilder ved at klikke ind på underrubrikken Stedsans (via menuen øverst på denne side). 

Billedresultat for thyholm kalkværk

HER LÅ ET KALKVÆRKVed Bjørndal Kalkgrav er en info- og rasteplads, hvor turister og lokalbefolkningen kan slå sig ned med deres kaffe og nyde den storslåede udsigt fra det otte meter høje udsigtstårn. I informationsskabet på stedet kan man læse om tidligere tiders kalkbrydning og læplantningens historie – en formidling, der tilgodeser videreformidling af kulturarven og giver indtryk af dagligdags arbejde før og nu. Stedet er beliggende tæt op til Stokhøjvej, hvor denne udmunder i Kalkværksvej. Indtil 2013 stod ruinerne fra kalkværket, hvor især tårnene på skaktovnene var synlige i miles omkreds og bl. a. også tjente som pejlemærke for nedkastninger under Anden Verdenskrig. En arbejdsgruppe nedsat af Egnshistorisk Forening og Thyholm Egnsmuseum forsøgte at redde ruinen, men måtte opgive, da Struer Kommune havde bevilliget nedrivningstilladelse. 

3. FEBRUAR 2018, EGNSHISTORISK FORENING

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *