Deltag i kulturel udflugt til Aarhus

Uglev og Omegns Borgergruppe & Søndbjergforeningen fusionerede torsdag 8. februar: Søndersognenes Borgerforening fortsætter arbejdet.

Information fra borgerforeningen.

Søndersognenes Borgerforening udbreder hermed kendskabet til en tur til Aarhus, som kan gennemføres med tyve deltagere (prisrabat). Læs informationerne i vedhæftede pdf-dokument. Bemærk, at tilmeldingsfristen er forlænget til 1. februar (altså ikke 1. november, som det fremgår af dokumentet)! Aarhustur

18. OKTOBER 2018,  REV. 10. NOVEMBER 2018, SØNDERSOGNENES BORGERFORENING

Skvalderkålsblues med mere

Benny Andersen skrev musik gennem et langt liv. Onsdag aften omsættes toner fra hans repertoire til orgelsuppe i Søndbjerg Kirke.

Benny Andersen skrev musik gennem et langt liv. Onsdag aften omsættes toner fra hans repertoire til orgelsuppe i Søndbjerg Kirke.

Kom og gå som du selv vil onsdag aften (19. september) mellem kl. 19:00 – 21:00, hvor der er orgelmusik nonstop i Søndbjerg Kirke. Onsdag aften spilles udelukkende kompositioner af digteren Benny Andersen – in memoriam. Arrangementet Musikalsk Tankerum giver anledning til refleksion og meditation – eller bare til at nyde at være til stede i nuet, mens mørket falder på. Tag eventuelt thermokaffen med og nyd den på bænken, mens de levende lys og tonerne dominerer kirkerummet. 

17. SEPTEMBER, SØNDBJERG-ODBY MENIGHEDSRÅD

Høstfest i Søndbjerg

Lørdag 15. september er der høstfest i laden hos Tina og Knud Erik på adressen Ballevej 6, Søndbjerg. Grillen er klar fra kl. 18:00, og I skal selv medbringe mad og service. Der er stillet op med borde og stole. Vin, øl og sodavand købes på stedet, mens borgerforeningen er vært ved kaffen (husk en kop). Vi glæder os til at se Jer – og tag endelig naboen med! 

3. SEPTEMBER 2018, SØNDERSOGNENES BORGERFORENING

Alle er velkomne, når der er høstfest hos Tina og Knud Erik!

Alle er velkomne, når der er høstfest hos Tina og Knud Erik!

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Husk sygesikringskortet

sygesikringskortSpar i Hvidbjerg oplyser, at der ved afhentning af medicin fremover skal vises sygesikringskort. Dette er for at sikre, at den rette medicin bliver udleveret til den rette person. Spar understreger, at der ikke kan afviges fra dette. 

28. AUGUST 2018, RED

Besøg Brittas keramik

Britta fremstiller keramik til alle mulige formål. Man er velkommen i garagen på Polarisvej 7.

Britta fremstiller keramik til alle mulige formål. Man er velkommen i garagen på Polarisvej 7.

For turister såvel som fastboende kan det være en spændende oplevelse at besøge Brittas keramik, Polarisvej 7. Lertøjselskere kan se mere via dropdown-menuen under fanen Virksomheder foroven.

7. AUG. 2018, REDAKTIONEN

Velkommen til sommerens solnedgangsgudstjenester

Søndbjerg og Odby Kirker danner rammen for seks solnedgangsgudstjenester sommeren igennem. Hver onsdag kl. 21:00.

Søndbjerg og Odby Kirker danner rammen for seks solnedgangsgudstjenester sommeren igennem. Hver onsdag kl. 21:00.

Seks onsdage i træk afholdes solnedgangsgudstjenester i søndersognenes to kirker – med masser af musikalske indslag. Alle begynder de kl. 21:00 og har en varighed på en lille times tid. Og det er nu på onsdag 4. juli kl. 21:00 i Odby Kirke, at der tages hul på rækken af årets solnedgangsgudstjenester. Hver enkelt solnedgangsgudstjeneste fremgår af kalenderen på denne hjemmeside. Alle skal være hjertelig velkomne!

26. JUNI 2018, SØNDBJERG-ODBY MENIGHEDSRÅD

Sankthansarrangement ved Søndbjerg Strand aflyst

TOTAL AFLYSNING: Vi har i Søndersognenes Borgerforening valgt at aflyse aftenens sankthansbål samt spisning på grund af vejret og brandfare. I går blev begge vores opstillede telte blæst omkuld og ødelagt af kraftige vindstød. Den nuværende vejrudsigt for sankthansaften er ikke bedre, og på baggrund af de lokale brandmyndigheders nyligt reviderede bålregulativ har vi valgt helt at aflyse aftenens arrangement. 

23. JUNI 2018, SØNDERSOGNENES BORGERFORENING

Sankthansbålet reddet i ellevte time

Velkommen til sankthansbål 23. juni.

Velkommen til sankthansbål 23. juni.

Så er forvirringen fuldendt, men heldigvis: Da vi netop erfarer, at Nordvestjyllands Brandvæsen har ophævet afbrændingsforbuddet, gennemføres sankthansaften alligevel MED bål! Vi følger derfor den oprindelige plan og tænder bålet kl. 20:30 sankthansaften. “Trods de seneste dages regn samt forventning om mere nedbør de kommende dage, så er naturen fortsat meget tør. Nordvestjyllands Brandvæsen har dog vurderet, at afbrændingsforbuddet kan ophæves pr. 19. juni 2018, gældende for kommunerne: Lemvig, Holstebro, Struer og Skive,” lyder pressemeddelelsen via Struer Nyheder.

19. JUNI 2018, SØNDERSOGNENES BORGERFORENING

Sankthans uden bål

bålforbudPå baggrund af myndighedernes afbrændingsforbud, som vi i skrivende stund forventer holder stik indtil 25. juni, har vi valgt at aflyse bål og kulgrill i forbindelse med arrangementet ved Søndbjerg Strand sankthansaften. Som forening kan vi ikke tage nogen chancer – og derfor har vi besluttet, at man medbringer tilberedt mad – kød inklusive! Der spises i teltet fra kl. 18:00, og der vil være salg af øl, vand, hvid- og rødvin. Selvfølgelig er det ærgerligt, men det skal nok blive midsommer med sang og festlighed.

19. JUNI 2018, SØNDERSOGNENES BORGERFORENING

Sankthansaften på Søndbjerg Strand

Velkommen til sankthansbål 23. juni.

Velkommen til sankthansbål 23. juni.

Sankthansaften nærmer sig, og det betyder sædvanen tro, at der er spisning og bål ved Søndbjerg Strand. Borgerforeningen opstiller et telt med borde og stole, hvor I kan spise Jeres medbragte mad fra kl. 18:00. Der vil være mulighed for at grille kød på borgerforeningens grill. Rødvin, hvidvin, øl og sodavand skal købes i teltet. Kl. 20:30 er det planen, at bålet tændes, men såfremt tørkeperioden fortsætter, kan det blive nødvendigt at aflyse bålet og kulgrillen. Under alle omstændigheder skal det dog nok blive en god og stemningsfuld aften ved vandet. På gensyn! 

14. JUNI 2018, SØNDERSOGNENES BORGERFORENING

Sammenkomst på befrielsesdagen

Borgerforeningen flager på lørdag i anledning af Danmarks Befrielse.

Borgerforeningen flager på lørdag i anledning af Danmarks Befrielse.

På lørdag 5. maj er det 73 år siden, at Danmark atter blev frit efter fem års besættelse af tyskerne. Dette markeres ved seancer i Odby Kirke fredag 4. maj kl. 20:36 samt lørdag 5. maj kl. 10:00. I forlængelse af lørdagens seance i kirken er Søndersognenes Borgerforening vært ved en social sammenkomst på Stationen, hvortil alle er hjertelig velkomne! Vi vil være vært ved morgenbrød, kaffe og en Gammel Dansk, mens øl og vand kan købes. Vel mødt. 

2. MAJ 2018, SØNDERSOGNENES BORGERFORENING