Man binder os på mund og hånd…

Tyskernes besættelse af Danmark markeres i Odby Kirke på mandag 9. april. Senere festligholdes Befrielsen i dagene 4. og 5. maj.

Tyskernes besættelse af Danmark markeres i Odby Kirke på mandag 9. april. Senere festligholdes Befrielsen i dagene 4. og 5. maj.

Danmarks Besættelse markeres i Odby Kirke på mandag 9. april kl. 19:30: Dybt i folkets bevidsthed ligger erindringen om Tysklands besættelse af Danmark, der som bekendt fandt sted i den årle morgenstund 9. april 1940. I dette forår lader vi den kollektive, danmarkshistoriske erindring om Danmark 1940-45 danne rammen om tre sceancer i Odby Kirke med den overordnede titel ‘Besættelse, budskab, befrielse’. Gennem sang, musik, oplæsning, meditative stunder og bøn hengiver vi os til de stemninger, som historien vækker i os. Første sceance er på mandag 9. april kl. 19:30, hvor vi i løbet af 35 minutter vil komme ind på nogle af de begivenheder, der knytter sig til besættelsesdatoen – og hvad derpå fulgte. Senere på foråret følger yderligere to sceancer i Odby Kirke, der omhandler frihedsbudskabet og Danmarks Befrielse – hhv. 4. og 5. maj. Alle er velkomne!

4. APRIL 2018, SØNDBJERG-ODBY MENIGHEDSRÅD

Bagagerumsmarked i maj

Kik forbi Handbjerghus Efterskole 26. maj.

Kik forbi Handbjerghus Efterskole 26. maj.

Handbjerghus Efterskole har igennem de senere år arrangeret et velbesøgt bagagerumsmarked på efterskolens område ved Søndbjerg – og således sker det osse i år lørdag 26. maj kl. 10:00 – 16:00. Handbjerghus Efterskole meddeler, at man allerede nu kan bestille en stadeplads formedelst 20 kr. Tilmelding sker pr. e-mail til marked@handbjerghus.dk. 

27. MARTS 2018, HANDBJERGHUS EFTERSKOLE

For dig med hund…

Skov- og Naturstyrelsen etablerer nogle steder et særligt, afgrænset terræn for  hunde, hvor man har mulighed for at lege og træne med sin hund.

Skov- og Naturstyrelsen etablerer nogle steder et særligt, afgrænset terræn for hunde, hvor man har mulighed for at lege og træne med sin hund.

Borgerforeningen har taget kontakt til Skov- og Naturstyrelsen for at indlede en dialog omkring anlæggelsen af en hundeskov i området. I en hundeskov kan man lade sin hund løbe frit omkring på et afgrænset areal, som undertiden udstyres med specielle “hundelegepladser”. Foreningens skrivelse kan læses på borgerforeningens egen side, som du finder via menuen foroven (se under rubrikken Referater & korrespondance). Vuf. 

13. MARTS 2018, SØNDERSOGNENES BORGERFORENING

Efterskole med fokus på fællesskab

Motorlære er blot én af mange muligheder som elev på Handbjerghus Efterskole.

Motorlære er blot én af mange muligheder som elev på Handbjerghus Efterskole.

Handbjerghus Efterskole, som er beliggende ved Søndbjerg, er en almen, eksamensforberedende efterskole med fokus på samvær, fælleskab og nærhed. Hverdagen på Handbjerghus er bygget op omkring de boglige fag først på dagen og valgfag sidst på dagen. Læs meget mere om Handbjerghus Efterskole under fanen Institutioner i menuen øverst på siden. 

11. MARTS 2018, ADMINISTRATOR

Borgerforeningen har konstitueret sig

Borgerforeningens bestyrelseTirsdag 6. marts fandt det konstituerende bestyrelsesmøde sted i den nystiftede Søndersognenes Borgerforening. Læs mere ved at klikke dig ind på Søndersognenes Borgerforening via menuen foroven (under fanen Foreninger). 

7. MARTS 2018, SØNDERSOGNENES BORGERFORNENING

Tag med på mejeribesøg

Turen går til Arla i Holstebro…

Torsdag 15. marts er der mulighed for at komme med på en rundvisning på Arla i Holstebro, hvis primære produkt er Lurpak og Kærgården. Klik på nedenstående link for nærmere information – og husk, at der skal ske tilmelding forud.

På tur til Arla

21. FEBRUAR 2018 STATIONEN

Ny borgerforening en realitet

Uglev og Omegns Borgergruppe & Søndbjergforeningen fusionerede torsdag 8. februar: Søndersognenes Borgerforening fortsætter arbejdet.

Uglev og Omegns Borgergruppe & Søndbjergforeningen fusionerede torsdag 8. februar: Søndersognenes Borgerforening fortsætter arbejdet.

To lokale borgerforeninger blev til én i torsdags (8. februar) ved en stiftende generalforsamling. Dermed blev Søndersognenes Borgerforening en realitet. Under fanen ‘Foreninger’ i menuen øverst på hjemmesiden kan du klikke dig ind på den nystiftede forenings egen side. Fremover vil et referat af hvert bestyrelsesmøde blive lagt ind hér, ligesom referat af den stiftende generalforsamling kan studeres nærmere. Foreningens overordnede formål er at arbejde for, at det skal være attraktivt at bo og leve i vores område.

12. FEBRUAR 2018, SØNDERSOGNENES BORGERFORENING

Fastelavn er mit navn…

Søndag 11. februar – fastelavnssøndag – indbydes både børn og voksne til festlig fastelavnsgudstjeneste i Søndbjerg Kirke kl. 14:00. Bagefter skal der slås katten af tønden og spises fastelavnsboller i konfirmandstuen. Kom som du er – eller måske som en helt anden…? 🙂 Billedresultat for katten af tønden tegning

3. FEBRUAR 2018, SØNDBJERG-ODBY MENIGHEDSRÅD

Indkaldelse til stiftende generalforsamling 8. februar

Dine lokale borgerforeninger arbejder henimod en sammenlægning. Uglev og Omegns Borgergruppe har ved to på hinanden følgende ekstraordinære generalforsamlinger nedlagt sig selv, mens Søndbjergforeningen har en bestyrelse lidt endnu. Vores mål er at lægge de to borgerforeninger sammen på en stiftende generalforsamling torsdag 8. februar kl. 19:00 i konfirmandstuen, Søndbjerg Præstegård. Vi opfordrer enhver med interesse for lokalområdet Uglev – Odby – Søndbjerg – Serup og omegn til at møde op. Vi vil være vært ved et let traktement, øl, vand, the og kaffe. Tilmelding senest 5. februar til Lejf Lykke på tlf. 61 54 16 36 eller til Chr. Birkebæk på tlf. 22 45 42 09. Du kan osse tilmelde dig på e-mail: uglev@godmail.dk. Der vil komme en annonce i ugeposten og omdelt flyers forud for generalforsamlingen. 

18. JANUAR 2018, SØNDBJERGFORENINGEN & FHV. UGLEV OG OMEGNS BORGERGRUPPE

Vedhæftet hhv. dagsorden og vedtægtsforslag:

DAGSORDEN Vedtægtsforslag

24. JANUAR 2018, SØNDBJERGFORENINGEN & FHV. UGLEV OG OMEGNS BORGERGRUPPE

Fusion: Stiftende generalforsamling torsdag 8. februar 2018

generalforsamlingBåde Uglev og Omegns Borgergruppe og Søndbjergforeningen har på ekstraordinære generalforsamlinger vedtaget at fusionere. Sæt allerede nu kryds i kalenderen torsdag 8. februar 2018 kl. 19:00, hvor to borgerforeninger bliver til én på en stiftende generalforsamling. Nærmere information og indkaldelse følger efter nytår. 

1. DECEMBER 2017, UGLEV OG OMEGNS BORGERGRUPPE

Følg med på foreningernes egne sider

I toppen af hjemmesiden ses en menu. Én af fanerne hedder Foreninger. Ved at holde markøren nede på fanen Foreninger, fremkommer en liste, hvorfra du let kan scrolle ned og klikke dig ind på foreningernes “under-sider”. Lige nu er der nyt fra Uglev og Omegns Borgergruppe, som på en ekstraordinær generalforsamling 27. november vedtog at stille sig positiv overfor en sammenlægning med Søndbjergforeningen. 

27. NOV. 2017, UGLEV OG OMEGNS BORGERGRUPPE